"Den 42-årige, irske sangerinde har med succes dyrket rockabilly-stilen. Men skilsmissen fra sin musikermand har, hvad angår tekst og musik, sendt hende et helt nyt sted hen. Det nye opus med T Bone Burnett som producer har en snert af både jazz, country, soul og rock, og inden for denne musikalske ramme synger Imelda May såvel sagte som for fuld kraft ... På "Black Tears" får hun hjælp af guitarikonet Jeff Beck, der er så elskværdig ikke at stjæle billedet fra hovedpersonen.I stedet bidrager han fintfølende til oplevelsen. Samme tilgang har pianisten Jools Holland til sin indsats på "When It's My Time". Han medvirker i udpræget grad til, at den soul- og gospelprægede musik swinger, men det er stadig Imelda May, som med et kraftfuldt sangforedrag fører an i oplevelsen".