Books / fiction for children

Lille-Laudrup og den bedste onkel


Description


Billedbog. Lille-Laudrup er en pige, som elsker sin skøre onkel højt. Men den dag onklens ven Ryan kommer ind i billedet, bliver hun meget jaloux.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Elisabeth Bennetsen

2007

Dejlig bog, som alle yndlingsonkler med en ny kæreste bør læse højt for deres yndlingsniecer. Niecen skal nok helst være 4 år.

Her kikkes ind i jalousiens bulede spejl, som Martin A. Hansen kaldte det. Lille Laudrup hedder pigen med en onkel, som hun elsker over alt på jorden. Og det forstår man så udmærket, når man følger med i al det sjov, de har. Hvor mange onkler køber måske slanger i sprit som gave, eller farver deres niecers hår eller går i operaen, biffen og på cafe med hende? De har så meget sammen de to, og så bliver det hele ødelagt den dag, hvor der pludselig sidder en kæreste hos onklen. Ryan med de grimme ternede bukser, Ryan der hele tiden skal med og bare er i vejen. Lille Laudrup lider alle jalousiens kvaler. Hun prøver at jage Ryan væk på alle mulige måder, men heldigvis holder Ryan ud, og det er kun på grund af en fodbold, at de tilsidst bliver venner. Og nu har hun to søde onkler! Forfatteren har en lang perlerække af gode billedbøger bag sig og denne nye ligner både i sprogtone og illustrationer hendes vanlige stil med herlige, skæve billeder med et varmt glimt i øjet.

Der er masser af billedbøger om jalousi, men det er jalousi mellem søskende eller venner. Mor har mødt en fyr af Sari Eliasson fra (03/04) er i emne nok det, der kommer tættest på.

Varm og børnesolidarisk billedbog, som både lader de hårde følelser få luft og også viser en vej ud for den jalousiramte. Brug den som optakt til en god snak om både jalousi og forsmåethed.



Information and editions