Books / fiction for children / eventyrlige fortællinger

Lindbergh : den eventyrlige historie om en lille mus


Description


Billedbog. En mus er pludselig helt alene i byen Hamburg. Den beslutter sig for at bygge en flyvemaskine og rejse til New York til de andre mus. Der lurer dog farer overalt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. June 2014

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 27. June 2014

En eventyrlig fortælling for børn og barnlige sjæle. Velegnet til højtlæsning for børn fra ca. 5 år.

Historien om en lille mus fra Hamburg, der pludselig er alene og omgivet af musefælder, sultne katte og lumske ugler. Der er dog tale om en meget kløgtig mus, der beslutter sig for at bygge en maskine, der kan transportere den tværs over Atlanten til New York, hvor de andre mus nok venter på den. Historien er enkel og teksten ligeså. Selve fortællingen lever i de mange detaljerede, smukke illustrationer, der pryder samtlige af bogens sider. Der er tale om en slags blanding mellem billedbog og (grafisk) højtlæsningsbog, og Lindbergh kan således formidles som begge dele. Tegningerne er malet med vandfarver, klassiske og levende. Kuhlmann bruger dem til at udvide og uddybe historiens univers. Billederne skaber universet og musens verden, og teksten er nærmest med som støtte. Farvelægningen er rustik, gylden og fyldt med nostalgiens magi.

Den nostalgiske og både hverdagsagtige og magiske billedside kan minde om Shaun Tans eventyrlige værker, selvom Lindbergh kan formidles til yngre børn end Tans mere udfordrende bøger.

En både poetisk og spændende historie om flyvning og et modigt lille dyr, der nok skal gå rent ind hos ikke alene børnene, men også hos den voksne oplæser. Det er umuligt ikke at komme til at holde af det lille kræ!.