Books / nonfiction

Lindenborg Å : kultur, natur og lystfiskeri


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 22. Nov. 2005

By

By

Birgit Hald

d. 22. Nov. 2005

Bogen om Lindenborg Å og lystfiskeriet langs den er en guldgrube af oplysninger for områdets knap så erfarne lystfiskere, og de mere drevne kan garanteret også lære et og andet. Forfatterens begejstring for at fiske og være i naturen træder tydeligt frem i hans beskrivelser af miljøet, og oplevelserne i forbindelse hermed fortælles med lune. Læseren hører om egnens historie krydret med vandrehistorier og anekdoter, og i et kapitel gennemgås havørredens livscyklus og fiskeplejen i åen. Undervejs ned ad den kommer også andre fiskere til orde med deres lystfiskerhistorier og erfaringer med fiskepladserne. Man kan finde taktiske råd om fiskeriet og i høj grad om valg af fluer med detaljerede beskrivelser af hvordan man binder dem. Udover meget flotte fotos af fluerne er der gode såvel historiske som nutidige illustrationer. Lidt utraditionelt skal man finde indledningen til mange af kapitlerne i slutningen af det forrige, og et register ville have gjort det nemmere at finde bestemte oplysninger. Bagest er der en liste med referencer, henvisninger til lystfiskeriforeninger og leverandører af udstyr samt kort over åens løb. Forsidens tegning af et parti fra åen som baggrund for fire af forfatterens fluer angiver fint bogens indhold.


Fisk & fri

2006 nr. 3

By

By

Adolf Sørensen

2006 nr. 3