Books / fiction for children / roman

Line og Sif og den store verden


Description


Line og Sif er tvillinger og ligner hinanden af udseende men ikke af sind. Line er den positive og altid optimist, mens Sif er den forsigtige, skeptiske og lidt usikre pige. De bliver sendt på ferie hos to onkler, hvor de må stå på egne ben, og de udvikler sig begge.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Feb. 2009

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 19. Feb. 2009

Bogen egner sig til såvel højtlæsning (fra 6 år) som til selvlæsning for letøvede læsere fra 9 år/3. klasse. Teksten er læsepædagogisk bearbejdet og har en lix 17.

Katrine Marie Guldager kender vi bl.a. fra Frøken Ignora bøgerne. Indholdet drejer sig om vores sind og humør - om nogle er født glade og positive optimister, mens andre hører til i den modsatte kategori. Line og Sif er tvillinger. Selvom de ligner hinanden af udseende, er de meget forskellige af sind. Line er den positive pige fuld af gåpåmod, mens Sif altid er den forsigtige, skeptiske og lidt usikre pige. Selvom de to hjælper hinanden og ikke kan undvære hinanden, er forældrene bekymrede. De sender derfor deres piger på ferie hos to onkler. Pigerne savner hinanden, men de udvikler sig begge i en positiv retning. Bogens pointe bliver, at livet består af både lys og mørke, og at der hos os alle skal være plads til at rumme begge sider. Tekst og illustrationer spiller fint sammen. Der er anvendt letgenkendelige ord, og der forekommer mange gentagelser. Bogen har en åben og læsbar typografi.

Der findes flere bøger om børns tilgang til livet, men denne giver et godt udgangspunkt for relevante samtaler om at kunne se både livets mørke og lyse sider.

Bogens omslag signalerer pigebog men er relevant at læse eller høre for begge køn. Ved oplæsning bliver der lagt op til både samtale og debat, ligesom den kan anvendes til fritidslæsning.