Books / fiction / roman

Linje trådt af trin


Description


Efter et sammenbrud bor en ung kunstner midlertidigt i sin afdøde mormors hus, hvor de efterladte ting sætter gang i minder, associationer og tanker om livet og døden.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 8. Aug. 2019

By

By

Lone Krøgh

d. 8. Aug. 2019

Frankie kæmper for at komme ud af en depression og bor imens i sin afdøde mormors hus, hvor efterladte ting sætter gang i tanker og associationer. En fremragende roman for læsere af ny europæisk litteratur.

Frankie er midt i tyverne og kunstner. Efter et sammenbrud har hun forladt Dublin og bor midlertidigt i sin afdøde mormors hus i en lille by. Hun er den eftertænksomme type og dvæler ved minder fra sit liv, ved små episoder i hverdagen og ved skønheden i forfaldet. Samtidig er hun ganske ubehjælpsom i praktiske sager, hvordan virker en vaskemaskine og hvad med sikringer? Frankie har et skrøbeligt sind, men også humor og selvironi, og hun kredser om sjælen og eksistensens ubodelige ensomhed. Irske Sara Baume (f. 1984) debuterede med den anmelderroste Vælde vokse vakle visne i 2018.

Stærk roman i mange lag og med mange associationer og den er lige så god som forfatterens debut. Sproget er smukt og elaboreret, og sætningerne er uden undtagelse præcise og prægnante. Det er en roman, der kræver en tæt læsning, men den er afgjort umagen værd og vækker til eftertanke.

Kan fx læses sammen med to andre stærke og romanaktuelle irske forfattere som Maggie O'Farrell og Sally Rooney. De er indbyrdes forskellige, men alle har de noget på hjertet og et usædvanligt sprogligt overskud.


litteratursiden.dk

d. 16. Oct. 2019

By

By

Cecilia Dybris Marini

d. 16. Oct. 2019

Baumes ord har en særlig humor, sarkasme og poetisk skønhed i fremragende og mindeværdig roman om en ung kunstners ensomhed og depression. Sara Baumes måde at beskrive en ung kvindes vaklen i livet på...


Politiken

d. 5. Sep. 2019

By

By

Benedicte Huang (f. 1991)

d. 5. Sep. 2019