Books / nonfiction

Liv i renæssancen


Description


Med udgangspunkt i seks berømte danskere, der var inspirerede eller påvirkede af renæssancen, fortælles om nogle af Danmarkshistoriens afgørende hændelser og skikkelser, og der trækkes tråde til resten af Europa i den større beretning om globaliseringens første tidsalder.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Nov. 2009

By

By

Sanne Caft

d. 3. Nov. 2009

Liv i renæssancen er baseret på tv-serien af samme navn og er en gedigen indførelse i liv, tankegang, kunst osv. i bemeldte periode.

Spændende forside med bl.a. de tre gratier, den vitruviske mand og stilleben, giver et godt indtryk af det kalejdoskopiske og klare blik på renæssancen, som denne bog formår at tegne. Baseret på DRs tv-serie af samme navn fører den kompetent læseren ind i en verden af stjernekiggeri, eksotiske landkort, hekseri, kongeliv og børnedødelighed. Forfatteren præsenterer sit udvalg af det enorme emne i et godt sprog og med mange faktabokse, med citater og korte billedtekster. Illustrationerne er mange og velvalgte, grafik og design cremet og varieret. Glimrende bladrebog for yngre og ældre. En spændende feature, der er besværlig i bibliotekssammenhæng, er de udtagelige kort/sider, der er stukket ind i udvalgte lommer i sider og omslag. De virker solide, men er "løsagtige". Det skal dog ikke trække ned i forhold til anskaffelse, for det er en glimrende udgivelse.

Bogen kan anvendes til både studerende fra folkeskolens ældste klasser og til læsere, der vil have en kort men inspirerende introduktion til emnet. Det lækre design gør den også anvendelig til bladrebog.

Introduktion til en farverig periode i historien. Efter en indledning gennemgås Tycho Brahe, Christian d. 4., Jens Munk, Maren Splids, Leonora Christina og Thomas Kingo. Mange illustrationer, indbydende design. Fint sprog, bred anvendelighed som intro. For 8. klasse op op samt lystlæsning. Løse indstik.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 185 (2010)

By

Nr. 185 (2010)



Information and editions