Bøger / faglitteratur / opskrifter

Livet er for kort til slankekure : spis dig slank


Beskrivelse


Råd til kostomlægning samt kostplan og slankeopskrifter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2012

af

af

Alma Lind Jensen

d. 7. aug. 2012

Bogen er for voksne mennesker, som vil gøre en alvorlig indsats for at komme overvægt til livs med en kostomlægning.

Livet er for kort til slankekure - lyder en del af bogens titel. Hvad der menes er, at en kur, som stopper igen, ikke vil føre til et varigt vægttab. Forfatteren har selv været overvægtig, men tabte sig for flere år siden efter konceptet, som præsenteres i bogen. Siden har hun levet efter principperne og haft klienter og kursisten, som med succes har fulgt hendes anvisninger. Motivation er afgørende for at komme i gang og holde gejsten. Til gengæld lover Birgit Kannegaard vægttab, højere selvværd og mere energi. Nøglen til livsstilsændringen er kostomlægning. Bogens fokus ligger på kosten, og størstedelen af bogen er opskrifter. Opskrifterne virker både overkommelige og tiltalende. Desuden rummer bogen skemaer til udfyldelse og kostplaner til 5 uger. Efter 10 uger skulle man altså have tabt 12,5 kg. Man kan følge bogen slavisk eller opfatte den som inspiration.

Bogen ligger i forlængelse af forfatternes Livet er for kort til slankekure - lær kostomlægning & tab dig for altid, 2002. Senest har vi på kostområdet fået Verdens bedste kur, 2011, som nærværende bog får svært ved at hamle op med i efterspørgsel.

Bogen har en naturlig plads i bibliotekerne, da den bygger på udmærkede kostprincipper og givet vil blive efterspurgt.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2016

af

af

Louise Urban Andersen

d. 16. juni 2016

Inspiration til at kvitte slankekure og i stedet satse på en varig livsstilsændring for at opnå vægttab. Bogen kan læses af alle, der ønsker at ændre kostvaner for at tabe sig.

Bogen har været udgivet ad flere omgange, og denne nye udgave følger stort set samme opbygning som 2012-udgaven. Den nye udgave har flyttet lidt rundt på nogle af afsnittene, så eksempelvis vejledning til at føre kostdagbog optræder i bogens slutning. Opskrifterne er de samme som i den tidligere udgave, men de mange ekstra sider i denne nye udgave bruges på at opdatere fotos af de færdige retter, så de får et mere moderne look med et helsides foto. Enkelte af opskrifterne er også opdaterede, således at der eksempelvis gives forslag til at anvende skyr i stedet for fromage frais. Bogen introduceres i øvrigt med ny inspiration fra en ung pige, der har tabt sig 21 kg. Bogens forside og bagside er også skiftet ud, så forsiden er blevet mere moderne, mens der er en ny personlig beretning på bagsiden.

Bogen er stadig en fin inspiration til at lægge sin livsstil om, hvis man ønsker at frigøre sig fra evige slankekure og fiaskoer. Den er blevet lidt mere moderne i layoutet - både udenpå og indeni.

Der findes relativt mange bøger om samme emne, eksempelvis Vejen til naturlig sundhed, skrevet af Lene Hansson.