Bogen er underholdende skrevet for alle. Den kan bruges bredt, hvor det drejer sig om livsfortælling.
I 2011 kom Erik Lindsø med Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder. Nu udgiver han en blanding af livsbetragtninger og tanker om livsfortælling. At fortælle om tildragelser i livet er ofte det, der kan sætte forståelsen af årsagssammenhænge på plads, overvinde livsangst og bidrage til identitetsdannelsen - på alle trin i livet. Det findes der flere teoretiske værker om; men E.L. fortæller uden at henvise til andre teoretiske værker, men ved brug af en lang række anekdoter. Han gennemgår de elementer, der hører til fortællingen: den mundtlige fortælling som myte eller eventyr, der ofte udgør grundfortællingerne i livet. Han er inde på erindringen versus hukommelsen som forståelseselement, og om det at leve i nuet i forhold til reflektionen. Han er inde på sandheden i fortællingen i forhold til det opdigtede som fortolkning af sandheden. Han er inde på de dybeste hemmeligheder, som måske ikke tåler dagens lys. E.L. fortæller medrivende, og man bliver hurtigt fanget ind. Sproget er godt og letflydende.
Peter Kemp har skrevet Tid og fortælling, 1999, som introduktion til Paul Ricæurs tanker om samme. E.L. er i modsætning hertil praktiserende storyteller. Han minder i fortællestilen mere om en gudsbenådet fortæller som Johs. Møllehave.
Bogens styrke er den medrivende fortællestilen, der lynhurtigt fanger læseren. Det er kloge betragtninger, han fremlægger.