En af landets mest vedholdende formidlere af Rudolf Steiners lære har i sin nye bog valgt at beskæftige sig med antroposofiens centrale indhold, reinkarnation. Ydermere er det åndsvidenskabens mest vanskeligt tilgængelige område - den diskarnerede tilstand sjælen oplever mellem to liv - som hun fremlægger. Døden beskrives som et storslået øjeblik og begyndelse på en lang rejse igennem forskellige erkendelsesfaser, der omfatter en evaluering af det netop afsluttede liv og indsættelsen af det i en sammenhæng med rækken af forudgående liv, som fører frem til ønskerne og vilkårene for det næste liv. I sagens natur er det et emne, der ikke findes megen konkret viden om, og ud over Steiners værk er det fortrinsvis vidnesbyrd fra folk med såkaldte nær-død-oplevelser, forfatteren støtter sig til. Brochmann understreger, at antroposofi ikke er en religion men en videnskab, der fremlægger en arbejdshypotese om det oversanselige, som læseren frit kan bedømme med tanke og følelse. Brochmanns sans for pædagogik fornægter sig ikke, så et basalt kendskab til og interesse for reinkarnation er eneste forudsætning for at følge med.