En række danskere fortæller i interviews om deres nye liv som pensionister. Til dig som allerede er pensionist eller som overvejer din pension.
"I livets første akt havde du travlt med at lære og uddanne dig. I livets anden akt havde du travlt med at arbejde og muligvis skabe familie. Men på tærsklen til livets tredje akt ligger det hele mere åbent". Sådan skriver forfatteren, inden han overlader scenen til mennesker som har pensionistrollen tilfælles. Hvert kapitel i bogen rummer et menneskes pensionsfortælling. Alle møder store udfordringer i en balancegang mellem den store frihed og en truende tomhed. Her fortæller fx den 67-årige organisationskonsulent Nina om sin "opdagelsesrejse ud i friheden", hvor hun har gearet ned, skaffet sig plads til at læse savnet skønlitteratur og krydret sit liv som enke ved at finde elskere på datingsites. Et andet eksempel på at åbne op for livets tredje akt er Erik, som i sit arbejdsliv var både ingeniør og terapeut, og som nu udfylder sin pensionisttilværelse som busshauffør og forfatter. Bogen bygger på et forskningsprojekt støttet af "Fonden Ensomme Gamles Værn". Aske Juul Lassen er lektor ved Københavns Universitet.
"Alenehed er ikke ensomhed" er blot et af de mange tankevækkende udsagn i en velskrevet og inspirerende bog med styrke i forskellige personlige bud på pensionisttilværelsen.
En seniorguide er fx Luk op for den 3. alder.