»Når Asta slår øjnene op, bør censuren gribe ind«, sagde den tyske digter Gerhart Hauptmann engang. Ib Rehné, mest kendt som DR's Cairo-korrespondent, har gennem en snes år haft lejlighedsvisberøring med Die Asta. Et tilfældigt møde i en togkupé i Europa i slutningen af 40'erne blev indledningen til deres bekendtskab. Deres mål var det samme: Asta Nielsens måske nærmeste ven gennemmange år, manuskriptforfatteren Poul Knudsen, der boede i Seefeld i Tyrol. Ib Rehnés essay tager udgangspunkt i de mere end 200 meget intime breve, som Asta i årenes løb skrev til Poul Knudsen.PK's svar er desværre gået tabt. Essayet giver først og fremmest et indblik i det højt begavede menneske Asta Nielsen - langt mindre i skuespillerinden. Men en del filmiske inddiskretioner, bl.a.Astas uforblommede mening om konkurrerende stjerner på det filmiske firmament, har sneget sig med. Her er Astas breve i direkte modstrid med, hvad hun har skrevet i sin selvbiografi Den tiendemuse. At Asta var et offerfor janteloven i sit hjemland, turde i dag være indiskutabelt. Mængden af dansksproget litteratur er da også helt urimeligt beskeden. Ib Rehnes lille essay er imidlertidet smukt og velskrevet supplement.