Enkel og gribende lille film om de menneskelige omkostninger ved et terrorangreb i London. En lettilgængelig film for et modent publikum, der - i hvert fald en gang imellem - synes at livet er for kort til ligegyldige film.
Nogle gange kan en lille beskeden og ikke særlig formfuldendt film virke stærkere end så mange velsmurte storproduktioner. London River er en af den slags film. Med få virkemidler fortæller den historien om Elisabeth Sommers, der ikke kan forstå, at hun ikke har hørt fra sin datter Jane efter terrorbomber mod nogle offentlige transportmidler i London i 2005. Heller ikke den fransk-afrikanske Ousmane har kunnet få kontakt til sin søn, Ali. Begge rejser de til London for at finde deres børn. En film om hvordan uskyldige mennesker og deres familier kan blive ofre for terrorisme, men også en film om, hvordan tab og sorg udvisker kulturelle og religiøse forskelle og bliver et universelt menneskeligt vilkår. Både Brenda Blethyn og Sotigui Kouyaté er fremragende i de to hovedroller - især sidstnævnte, der også modtog en Sølvbjørn for sin præstation ved filmfestivalen i Berlin.
Instruktøren Rachid Bouchareb er bl.a. kendt for den prisvindende krigsfilm Ærens dage. London River har tematiske lighedspunkter med Sharon Maguires noget svagere Incendiary.
En stærk og vedkommende lille filmperle om terrorismens uskyldige ofre.