Books / fiction for children / undervisningsmaterialer

Louis Jensen - en fantastisk fortæller


Description


Tekstuddrag fra Louis Jensens historier suppleret med opgaver, hvor logskrivningen er det centrale.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2008

By

By

Bodil Pedersen

2008

Denne bog er målrettet mellemtrinnets elever (fra ca. 10 år). Den fungerer som en nøgle til og øjenåbner for litteraturen.

Bogen præsenterer Louis Jensens mangefacetterede forfatterskab. Der er uddrag af vidt forskellige billedskabende tekster og genrer med tilhørende forklaringer, kommentarer og opgaver. Der tages udgangspunkt i Karl Kluges dobbelte skattejagt og sluttes med eksempler fra Et hus er et ansigt. Indimellem supplerer Louis Jensen selv og fortæller om sine arbejdsmetoder og trang til at formulere sig i den fantastiske genre. Teksterne suppleres af fine illustrationer af en række illustratorer.

Bogen er en del af Forfatterserien, hvor bl.a. Astrid Lindgren - en eventyrlig fortæller er udkommet 2007. Der anvendes samme layout, samme opbygning og lægges vægt på elevens arbejde med læselog og logbogsskrivning.

Et særdeles inspirerende materiale om en forfatter, som kan opfattes som en smule vanskelig. En kærkommen håndsrækning til enhver dansklærer på 4.-5.-6. klassetrin. Der er tydelige mål, velvalgte engagerende tekster, gennemgang af relevante begreber, overskuelig opbygning med supplerende opgaver og ordliste. Forsidens skelet vil som bogen på bedste vis motivere, udfordre og forundre eleverne - og måske give svar på nogle af livets store spørgsmål.


Læsepædagogen

Årg. 57, nr. 1 (2009)

By

By

Birthe Frederiksen

Årg. 57, nr. 1 (2009)