Den rystende og chokerende historie om de titusinder af almindelige tyskere, som ved afslutningen af 2. verdenskrig så selvmordet som eneste udvej. For interesserede i 2. verdenskrig.
De fleste ved, at Hitler begik selvmord i 1945. Mange ved også, at Goebbels lod sine seks børn forgifte. Men hvor mange kender historien om de titusinder af almindelige tyskere og familier, der tog livet af sig over hele Tyskland i april og maj 1945? Historiker Florian Huber fortæller med denne bog for første gang historien om den voldsomme selvmordsepidemi, der bredte sig fra øst til vest gennem det hendøende Tredje Riges sidste dage, og han stiller spørgsmålet: Hvorfor? Selvmordene var mest udbredt i øst, da mange frygtede den røde hærs hævnaktioner, men de var også et udtryk for den meningsløshed, som mange mennesker stod over for i forbindelse personlige fejltagelser, nederlag og skyldfølelse. Bogen bygger på dagbøger, breve, beretninger, erindringer og fortællinger fra mennesker, der selv oplevede 1945, samt en række samtidshistoriske værker.
En stærk og rystende dokumentation, der bibringer ny og væsentlig viden om krigens sidste dage i Tyskland. Huber kombinerer de mange øjenvidneskildringer med mere almenkendte baggrundshændelser og analyser og viser på glimrende vis den dybe afgrund, som mange tyskere stod overfor efter 12 år under Hitler.
Den danske journalist Jacob Kronika kom meget tæt på begivenhederne, da han rapporterede fra Berlin i 1945: Berlins Undergang.