Bøger / faglitteratur

Loyalitet : en antologi om værdighed


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2013

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 15. apr. 2013

Bogen henvender sig til læsere på filosofisk og teoretisk niveau med fx akademikere eller studerende ved højere læreanstalter.

Bogen er en antologi med 8 indlæg af 8 forfattere, omkranset af for- og efterord samt indledning. Forfatterne er journalister, forfattere, ph.d.'er og andre. Indlæggene har forskellige teoretiske og filosofiske indfaldsvinkler og holdninger til begrebet loyalitet. De fleste forsøger at redefinere begrebet filosofisk: Flere af indlæggene lancerer et nyt indhold i begrebet i forhold til "hverdagssprogets" forståelse af det. Det kan være i forbindelse med dilemmaer på arbejdspladsen, branding, dilemmaer ved loyalitet mod forskellige livssfærer, over for religion, etnisk tilhørsforhold osv. Mest konkret er en længere artikel om A. P. Møllers fortørnelse over en kritisk artikel i Berlingske tidende. Sporadisk berøres også grænseflader til fx tillid og troskab. Sprogligt er bogen ikke svær at læse, men indholdsmæssigt er den generelt vanskelig. Typografien er noget lille og mit eksemplar knækkede i ryggen flere steder.

Ingen har i nyere tid forsøgt sig med en filosofisk nydefinering af begrebet loyalitet. Bogen findes som ebog på eReolen.dk.

Bogen fremstår som en uens antologi med en noget fortænkt filosofisk fortolkning af begrebet loyalitet.