Books / nonfiction / biografier

Luther og hans verden


Description


Om Martin Luthers (1483-1546) liv fra hans første troskampe til han stod frem som en central lederskikkelse under reformationen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. Sep. 2004

By

By

Hans Michelsen

d. 29. Sep. 2004

Midt i det hele blev Luther gift, står der i denne bog om Martin Luther (1482-1546). Det samler fint de store omvæltninger i vores kulturhistorie, som Luther var årsag til: Han gik i kloster, blev munk, gjorde verbalt oprør mod paven, startede reformationsbevægelsen først inden for den katolske kirke, men senere som et oprør imod, og endte med at gifte sig med nonnen Katharina Bora. Under opholdet på Wartburg oversatte han Det ny testamente til tysk i løbet af kort tid og han satte dermed normen for det tyske skriftsprog. Bogen kommer meget fint rundt om Luthers liv, hvor hans teologiske virke får lov at fylde det meste. De store reformatoriske skrifter sættes ind i en samfundsmæssig sammenhæng. Der tegnes et billede af en person, der levede godt i kampen i verbal strid med de fremmeste teologer. Endelig kan man heller ikke frikende bogtrykkerkunsten for at spille en stor rolle i udbredelsen af Luthers værker. Teksten er let forståelig. I marginen bringes udvalgte skriftsteder. Bogen er meget velillustreret med mange farvegengivelser af malerier, stik m.v., og den afsluttes med tidstavle og register. Lille, ikke dækkende forslag til videre læsning, der mangler væsentlige danske værker. God til at give interesserede et førstehåndskendskab til Luthers liv og lære.


Præsteforeningens blad

Årg. 95, nr. 33 (2005)

By

By

Jakob Brønnum

Årg. 95, nr. 33 (2005)



Information and editions