Et omfattende og internationalt meget rost værk om Luther, for både historisk og kirkehistorisk interesserede læsere.
Heinz Schilling er tidligere professor i europæisk historie ved Humboldt-universitetet i Berlin. Hans stort anlagte biografi placerer Luther som et barn af den opbrudstid, præget af kirkelige og politiske kampe, Europa oplevede i slutningen af det 14. og begyndelsen af det 15. århundrede. Han påviser bl.a. hvordan den dødsangst der prægede tiden får betydning for Luthers reformatoriske teologi, og hvordan han gennem et sandt arbejdsraseri sætter sit præg på europæisk kultur og samfund. Bagest et omfattende noteafsnit, biografi og et register.
En klart disponeret fremstilling, skrevet i et alment tilgængeligt sprog. Den har bl.a. sin styrke i at placere Luther i en bredere historisk referenceramme, og vil formentlig få status af standardværk.
Som vi nærmer os 500-året for Luthers offentliggørelse af de 95 reformationsteser i 1517 vil der sikkert følge flere værker om reformatoren. Indtil den foreliggende er de bedste nyere på dansk den korte biografi med vægt på mennesket: Mellem Djævel og GudMartin Luther og Martin Luther der introducerer læseren til Luthers teologi og personlighedSom vi nærmer os 500-året for Luthers offentliggørelse af de 95 reformationsteser i 1517 vil der sikkert følge flere værker om reformatoren. Indtil den foreliggende er de bedste nyere på dansk den korte biografi med vægt på mennesket: Mellem Djævel og Gud og der introducerer læseren til Luthers teologi og personlighed.