Books / fiction for children / roman

Lykke & Lokke


Description


Billedbog. Kaptajn Aras to papegøjer, Lokke og Lykke, er begge ivrige for at rådgive ham, når han sejler med sin besætning på de store have. Men de er langt fra enige. Hvem skal han lytte til?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Jan. 2019

By

By

Marianne Agger

d. 9. Jan. 2019

Kaptajn Aras to papegøjer, Lykke og Lokke, forsøger at guide ham i hver sin retning, når han skal styre slagets gang på sit piratskib. Hvem skal han lytte til? Billedbog til børn fra 3-6 år.

Kaptajns Aras to papegøjer rådgiver ham, når han sejler på de store have med sin bemanding på piratskibet. Den røde papegøje, Lokke, opfordrer altid til kamp, når et skib er i sigte, mens den grønne papegøje, Lykke, er forsigtig og advarer Kaptajn Ara om at plyndre løs. Kaptajnen begynder mere og mere at lytte til Lykke, hvilket frustrerer den blodtørstige besætning. De planlægger et mytteri mod kaptajnen, men Lokke siger, at det er Lykke, der bestemmer for meget og må efterlades på en øde ø, imens kaptajnen sover. Kaptajnen savner Lykke, men han liver alligevel op. Nu er der kun Lokke at lytte til, og piratskibet fyldes med skatte efter plyndringer. Kaptajnen har med Lykke mistet sin sunde fornuft, men selvom det ser sort ud for kaptajnen, ender det hele godt. Dette er franske Stephane Henrichs tredje danske billedbog.

Det er en sjov historie om en aldrende kaptajn, der har svært ved at vide, hvad der er bedst at gøre. Skal han lytte til sin fornuft eller umiddelbare lyst? Sproget er lidt anderledes end i typiske billedbøger med pirat-replikker og skibsudtryk. De sjove skitseagtige tegninger minder om Tony Ross' og Quentin Blakes tegnestil.

Bogen læner sig op af piratbilledbøger som fx Kaptajn Krudt.