I en af sine prædikener taler Margrethe Auken over temaet lys og salt, som også er det ideal, hun søger at leve op til som præst. Lyset skal få det, der er i rummet, til at fremstå tydeligere, og saltet skal trække smagen frem, men skal samtidig antyde lidt skarphed. Dette deler naturligt prædikensamlingen i to tekstrækker, henholdsvis i lys og salt. De sidste prædikener er mere politiske end de mere teologiske i den første del. Selvom Auken behandler helt almindelige emner fra dagligdagen, mister hun aldrig synet på mennesket i forhold til Gud. Hun udtaler sig som præst, men samfundsengagementet som politiker kan ikke skjules. Fx skrives meget præcist i en prædiken rettet mod unge om miljøproblemerne: Vi har problemer med bilkøer, men løser dem med mobiltelefoner, der kan faxe og gå på net. Så udnyttes ventetiden! Prædikensamlingen viser da også, at læseren kan få meget ud af de velskrevne og læseværdige prædikener, hvoraf nogle sagtens kan læses flere gange.