Books / fiction / roman

Machiavelli metoden : kærlighedens strategier


Description


Steffen Heiberg er en enspænder, uddannet kemiker, der finder sin rette hylde i konsulentfirmaet Fortuna. Her løser han sammen med partnerne en lang række opgaver for virksomheder og enkeltpersoner. Om natten går han rundt i de københavnske gader i drømmeagtige sekvenser med Kit Gammeltoft, som han er forelsket i.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Dec. 2016

By

By

Jette Landberg

d. 1. Dec. 2016

Gennem fem partnere i forretningskonsulentfirmaet Fortuna afdækker Nils Schou, hvad kærlighed er eller ikke er. Det er historien om en række skæbner i konsulentverdenen med kemikeren Steffen Heiberg som omdrejningspunkt. For de der kan lide filosofiske tankerækker og mange handlingstråde.

Steffen Heiberg er konsulent i Fortuna. Der er 4 andre partnere i firmaet, der er blevet hentet til jobbet pga. deres specielle egenskaber. Steffen er afgjort en enspænder, kemiker med fokus på antidepressiver. I ungdommen dyrkede han forelskelsen ved at gennemspille den inde i hovedet. Hans kone elsker ham ikke, men mødet med juristen Kit Gammeltoft får ham til at gå rundt i gaderne om natten og opleve ting og mennesker sammen med hende, i hvert fald i tankerne. Nils Schou har skrevet dramatik samt en del romaner bl.a. Gaven til paven, hvor en nutidig guide møder en række historiske personer.

En særdeles speciel bog der giver et absurd billede af konsulentbranchen og diskuterer kærlighed. Det bliver dog en meget lang opremsning med mange navne involveret. En meget tæt typografi gør bogen noget anstrengende at læse.

Jeg blev lidt mindet om Henning Mortensen, fx Ildsalamander, der er en satire over medieverdenen. Schou blander også det realistiske med det absurde.



Information and editions