Forfatteren er en af Londons unge og trendy kokke, og det er jo i høj grad London, som i disse år sætter den nye madstandard. Som forlaget skriver, er retterne klassiske med et moderne tvist, og selv om kokken er inspireret af såvel det italienske som af mere eksotiske køkkener, baserer mange af opskrifterne sig på (den tungere del) af den engelske madtradition. Ikke mange danske kokke ville gide "sprøde fiskefingre", og den ofte brugte ingrediens, pølser og udklemt fars fra pølser forbinder jeg ikke med den højere gastronomi. Der er ikke fotos af alle retterne, ej heller rummer alle opskrifter en indledning, som kan hjælpe brugeren på vej. Hvis man f.eks. ikke lige har present hvad millefeuille er, hjælpes man ikke til forståelse af et foto eller en lille forklaring. Disse irritationsmomenter overskygger dog ikke at bogen rummer megen lækker enklere klassisk og moderne mad med overraskende sammensætninger af kendte ingredienser. Opskrifterne er enkle at gå til og er kemisk fri for de efterhånden obligatoriske popsmarte kommentarer til alt mellem himmel og jord, som unge kokke krydrer deres kogebøger med.
