Books / nonfiction

Made in China : kan man leve et år uden varer fra Kina?


Description


Om en families forsøg på at udfordre verdens hurtigst voksende økonomi og se om det er muligt at boykotte varer fra Kina i et helt år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. May 2008

By

By

Flemming Faarup

d. 8. May 2008

Der har været nogen diskussion om man skulle boykotte De olympiske Lege i Kina i år, dels fordi regimet er undertrykkende dels på grund af landets besættelse/annektering af Tibet. Umiddelbart kan det af titel og undertitel synes, at denne bog er et debatindlæg om, hvordan verden kan lægge pres på Kina i denne forbindelse, men det er ikke tilfældet. Bogen henvender sig ikke specielt til politiske aktivister, men nærmere til læsere af chicklit.

Forfatteren er amerikaner og hun er journalist. Hun beskriver hvordan hun gennemfører det eksperiment at undlade at købe kinesiske varer i et år. Ikke af politiske grunde, ikke for at støtte den amerikanske hjemmeindustri, men alene for at undersøge, om det er muligt at undgå at købe kinesisk producerede varer. Bogen kommer så til at handle om, hvordan en amerikansk husmor med mand og tre børn må kæmpe for at overholde sit nytårsløfte. Sproget er let og historien er underholdende, men virker på trods af de alvorlige emner, globalisering og underbetalt arbejdskraft, altså ikke særlig politisk, og i virkeligheden heller ikke særlig dyb.

Der findes en del litteratur om kvinders kamp for at få hverdagen til at fungere, Bridget Jones og Nynne er de mest kendte.

Temaerne er vigtige, men da forfatteren kun er konsekvent i det år, eksperimentet varer, tages problemstillingen ikke alvorligt nok. Det er ikke en politisk debatbog.


Weekendavisen

d. 30. May 2008

By

By

Christopher Arzrouni

d. 30. May 2008