Mælkelykken : digte

Digte med drama og grotesker mellem drøm og mareridt. For lyrikinteresserede og unge.

Katinka My Jones er uddannet på Forfatterskolen 2007 og dette er hendes tredje digtsamling. Hendes lyriske univers tager udgangspunkt i den reale verden, der foldes foldes ud og bevæger sig ned i tilværelsens mere dunkle lag.

Jeg'et står på den tynde linje mellem den reale verden og det dunkle og katastrofiske. Momenter af storhed veksler med passager med mere stramhed i udtrykket. Digtene er umiddelbart realistiske om fødsel og død, ja nærmest naivt registrerende: "Så smukke er grenene jeg kan se ned/igennem og hvide vinduer der lyner af hvidt lys./En kuglepen gentager dit navn,/der står der igen og igen.". Men sidst i samme digt sprækker den tilsyneladende harmoni. Inde i samlingen tager disharmonien igen til, og en stemningsfuld bisættelse udvikler sig: "Jeg har klistret guldhjerter på sanghæfterne/så de ligner indbydelser til fest./Brorson og Grundtvig./Kisten er hvid og enkel/(...)Jorden vil bløde op og blive smattet og fugtig./Den våde, knasende lyd af rødder/der bliver hugget over med en spade./(..). Digtene her fremstår mere ekspressive end de tidligere mere minimalistiske digte.

Jones inspireres af Virginia Woolf. Der er også associationer til Guldager og Pia Juul.

Læs hele vurderingen