Bøger / faglitteratur

Magt og modmagt i den globale tidsalder : en ny global politisk økonomi


Beskrivelse


Om de politiske og økonomiske konsekvenser af globaliseringen med en analyse af magtforholdene i den globaliserede verden set i det kosmopolitiske perspektiv, der er nødvendigt for at håndtere disse nye magtforhold.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Søren Brunbech

2006

Det er en vigtig titel i den teoretiske debat om globaliseringens konsekvenser. Den er ikke specielt lettilgængelig, men som de tidligere titler af forfatteren og af de øvrige store internationale sociologer, kan den ventes efterspurgt af bl.a. studerende på videregående uddannelser..

Den tyske sociologiprofessor Ulrich Beck er en af de vigtigste skikkelser i den internationale samfundsdebat, og en førende teoretiker i tolkningen af globaliseringens konsekvenser. Det nationale perspektiv er ikke tilstrækkeligt - det er i de transnationale relationer, der overskrider nationalstaterne, at verdens fremtid formes. Derfor genintroducerer han begrebet kosmopolisme og udvikler en kosmopolitisk metodologi. Magtrelationerne i verden kan betragtes som et metaspil, der hele tiden får nye regler. Hidtil har det været kapitalen, der bestemmer reglerne, men han viser, hvordan de enkelte lande kan udvide deres handlingsrum. Han skelner mellem staternes autonomi, dvs. uafhængighed, og deres suverænitet, og viser hvordan en mindsket autonomi, dvs. større afhængighed af andre stater, kan føre til større suverænitet.

I niveau og indhold svarer bogen til Becks tidligere udgivelser, bl.a. Risikosamfundet, 1997 og til titlerne af de andre betydende sociologer og samfundsdebattører som Zygmunt Baumann, Anthony Giddens og Niklas Luhmann..

En vigtig bog om globaliseringens konsekvenser af en af de førende teoretikere på området. Kan forventes at få samme relativt store efterspørgsel, især fra studerende på videregående uddannelser, som forfatterens tidligere værker.


Jyllands-posten

d. 15. dec. 2006

af

af

Hans Hauge

d. 15. dec. 2006