"Krydret med synthesizer og danserytmer, som i "Elvis Flaming Star", virker albummet både forfriskende, en smule provokerende og konstant overraskende. De hyppige temposkift i mange af numrene giver lige akkurat ikke plads til at syre helt ud - i stedet rives man med af den dragende psykedelika poplyd. Det poppede udtryk lader en bevare begge ben på jorden, og man forfalder ikke til hallucinationer eller svæver ud på den anden side af stratosfæren. Efter sigende skulle Allbrook også være citeret for at sige »its all a joke«, så det er vel meget passende, at de aldrig helt forlader hverken humor eller den jordnære pop".