"På Divide And Exit gør Fearns musikside stadig ikke meget væsen af sig, men vælter blot derudad på et fundament af tørre beats, sporadiske linjer fra et billigt keyboard og en bas, der banker tungt som pulsen efter et dårligt amfetamintrip. Selv Martin Rev leverede større musikalsk diversitet i Suicide, end vi hører her, men det betyder blot, at fokusset er sporet helt ind på ordene. Og her sker der sateme noget".