Mandelen er blevet en bestseller og markedsføres både som erotisk roman og som opgør med muslimsk undertrykkelse af kvinder og deres seksualitet. Forfatteren skriver under pseudonym, men siges at være en 40-årig muslimsk kvinde. Hun fortæller om marokkanske Badra, der bliver giftet bort til en ældre mand som 17-årig. Efter fem års ægteskabelig voldtægt og underkuelse flygter hun til Tanger. Her møder hun den velhavende Driss og indleder et lidenskabeligt forhold, som vækker hende seksuelt. De prøver grænser af og elsker hinanden hedt, men evner ikke hengivelsen. Deres skæbner er bundet til hinanden, og forholdet ender i en slags masochisme. Dermed bliver romanen også til en psykologisk-erotisk fortælling om et dekadence- og Don Juan-forhold med svigt, splittelse og tomhed: De er begge svigtet af deres mødre og tumler rundt i en kultur, der er splittet mellem øst og vest, religion og sækularisering, tradition og modernitet. Jeg synes, at romanen vil for meget. Kulturkritikken står stærkest, mens det psykologiske ikke bliver tilstrækkeligt udfoldet. Stilistisk fungerer den godt på sine egne præmisser, idet den bevidst nedtoner det sprogligt forførende og poetiske til fordel for en meget direkte tone. Jeg spår behersket efterspørgsel, men vi har en del lånere til erotika og læsere, der er interesserede i kvinde- og kulturpolitik. Iøjnefaldende omslag, god bagsidetekst.