En stor roman for alle, der interesserer sig for Grønland eller bare for god romankunst. Omslaget i det sædvanlige sort/hvidt er måske betegnende for bogens stemning, men lokker ikke nye læsere til.
Leine bragede igennem med den delvist selvbiografiske Kalak i 2007. Nu er vi igen i Grønland, men selv om omdrejningspunktet igen er en ung sygeplejerske, Jesper, er det skæbnerne i den lille østgrønlandske bygd, der er i centrum. Vi følger bygdens liv i det lille år, Jesper er udstationeret, og der er mange ting i spil: sygdom, død, ulykker, fødsler, druk, sex, kærlighed og kvindefodbold. Det er fantastisk godt beskrevet og uhyre solidarisk med bygdebefolkningens vilkår. Sproget er formidabelt og emmer af natur og liv.
I modsætning til debuten Kalak er focus flyttet til dagliglivet i en afsidesliggende østgrønlandsk bygd.
En meget stor roman, der meget solidarisk beskriver bygdelivet i Østgrønland på indbyggernes præmisser.