Books / fiction / roman

Manden med pilefløjterne


Description


En ældre englænders farefyldte rejse gennem det besatte Frankrig sommeren 1940 med en flok småbørn, han ved skæbnens tilskikkelse har fået i sin varetægt.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Karsten Just

d. 18. Dec. 2018

Udkom første gang i 1945. Siden genudgivet adskillige gange, sidst i 1973. En sød, rørende fortælling, om den 70-årige engelske John Howards odyssé gennem det varme, støvede Frankrig undertyskernes invasion i sommeren 1940, med en flok småbørn, han ved skæbnens tilsnigelse, i krigens kaos har fået i sin varetægt. Rejsens mål er at nå igennem til England via Brest, der er den sidsteåbne havn, og det lykkes for Howard at nå igennem, på trods af alle strabadser og trakasserier, hjulpet godt på vej af mange gode franskmænd, og ved hjælp af en god portion held. Shute fortællerhistorien uden på noget tidspunkt at kamme over i det sentimentale og rørstrømske, og i samspillet mellem den gamle, blide, lidt verdensfjerne Howard og de snusfornuftige småbørn opstår der mangesmå kostelige scener, og der gives et smukt portræt af denne engelske gentleman, der også klarer denne usædvanlige situation med bravour. En ægte Shute-klassiker, der vel efter 10 års slid, måtrænge til udskiftning på defleste biblioteker.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

A. E. Møldrup

d. 19. Dec. 2018

Som led i en ny-udgivelse af Nevil Shutes bøger er nu også kommet denne 100 pct.-fuldtræffer, hvis lånertække er uomtvisteligt. Historien om den ældre englænder, der mere eller mindre frivilligt har påtaget sig at nå gennem det ny-besatte Frankrig med 4-5 børn af forskellig nationalitet, er virkelig meget besnærende, rørende uden at være for sentimental og ligefrem spændende, selvom man jo nok kan tænke sig til på forhånd, at hans ekspedition vil lykkes. Hertil kommer, at udgaven er læse-venlig, så man kan godt tillade sig at kassere evt. tidligere billigbogs-udgaver.


The libraries' assessment

2006

By

By

Sanne Caft

2006

Nevil Shute født 1899, død 1960 var en britisk forfatter, der skrev mange romaner om tiden under og efter 2. verdenskrig. Hans mest kendte er, ud over denne, Arven eller Fem sorte høns, samt Pastorale, Ventetid, Formynderen og Det forjættede Land. Manden med pilefløjterne er udgivet mange gange efter originaludgaven fra 1942, enkelte gange med titlen Fløjtespilleren. Flere af romanerne er filmatiseret inklusiv denne, hvoraf den mest kendte version er med Peter O'Toole i rollen som den ældre professor, der må tage sig af en flok børn og redde dem ud af det besatte Frankrig, før de fanges af nazisterne. Han er knarvorn og børnefjendsk og en del af romanens charme og poesi er fortællingen om hans modstræbende samvær med den voksende børnflok. Manden med pilefløjterne er en klassiker, der bør stå på ethvert bibliotek. Denne nyudgivelse er en anledning til at få set kritisk på eventuelle eksemplarer, der står på hylden. Romanen kan anvendes både til læsere af historiske romaner, til neddæmpede fortællinger og til udviklingsromaner. Denne udgave har et forsidebillede af en lang allé med en enkelt lille vogn indplaceret. Det er en billigbogsudgave med lidt gråligt papir og almindelig sats.


Berlingske aftenavis

d. 26. Feb. 1946

By

By

Kai Flor

d. 26. Feb. 1946