I denne femte, og efter forlagets oplysninger, sidste bog om Marie, er hun nu blevet "enebarn" efter at Vibeke, den yngste af hendes ældre søskende, er flyttet hjemmefra. Det giver mere plads i lejligheden og en dag siger hendes far, at han vil skaffe hende et skrivebord. Det tvivler moderen dog på, familien har ikke mange penge at rutte med, men faderen holder fast og efter lang ventetid får Marie sit skrivebord. Sideløbende med beretningen om hvordan det går derhjemme med familieskærmydsler får læseren indblik i Maries skoleliv, der får en radikal ændring, da de i en periode får en ung vikar. En ny pige i klassen sætter også sit præg på Maries hverdag. Det er en socialrealistisk skildring fra 1950'erne i København. Den skildrer i et letflydende og let tilgængeligt sprog, hvordan den daglige tilværelse former sig for en mindrebemidlet familie. Trods pengenød trives den lille familie, og ting, der sker eller ses i dagligdagen, giver næring for drømme om et "rigere" liv. Maries forhold til familien, omgangskreds, naboer og skolekammerater beskrives i let nuanceret form. Velegnet til højtlæsning på mellemtrinnet, selvlæsning fra ca. 4.kl. Titlen hentyder til en af de sidste episoder, hvor Maries far tager hende med op i den store luftgynge på Bakken.