Books / fiction for children / roman

Marie går skolevejen


Description


Marie på syv fra 50'ernes Nørrebro begynder i skolen. Hun skal vænne sig til de mange nye indtryk og til både søde og dumme klassekammerater. Men Marie kan slå fra sig, når det gælder.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 1997

By

By

Ulla Harne

d. 20. Oct. 1997

Samme lækre udstyr som første bind, samme stilfærdige skrivemåde og solidaritet med sin hovedperson, den rolige Marie, som er en gammelklog efternøler i en stor familie. Marie er blevet syv år og starter i skolen, som byder på mange morsomme og rare oplevelser, men også på drilleri fra dumme klassekamerater og endnu værre lærere. Moderens mange ordsprog og talemåder danner også i dette bind overskrift på kapitlerne, som handler om faderens arbejdsløshed, storesøsterens føjten omkring, æbleskud, venindejalousi, mobning, familiefester, store og små ulykker, fattigdom, julegaver etc. Den helt store spænding udebliver, dertil er Marie næsten for artig og forudsigelig. Men hendes følelser er godt og medrivende skildret, og også vore dages bedstemødre vil kunne genkende og nyde de mange små begivenheder. Piger i 6-10 års alderen, som kan lide fortællinger fra gamle dage (her 50'erne), vil elske at få denne rare og behagelige bog læst op. Bøgerne skal absolut læses i den rigtige rækkefølge, og der kan sikkert ventes flere.


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 1997

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 20. Oct. 1997

Med Marie ved hånden får vi et glimrende miljø- og tidsbillede fra 50'ernes København, fra et arbejderkvarter. Det er en munter og personlig rekonstruktion af en 7-årigs liv i familen, på gaden og i skolens 1. klasse, fyldt med nære, detaljerige iagttagelser af barne- som voksenverdenen og med barnets umiddelbare reaktioner og refleksioner på det sete, hørte og oplevede. Det er hverdagen, der fylder bogen - ikke med den store dramatik og spænding, men for barnet er der nok af begge dele. Bogens særkende og det, der hæver den over de snævre aldersgrænser, er, at alt ligger gemt i sproget. Sproget formidler det, der præger dette tiår. I dialogen åbnes for et familiemønster, for en livsholdning med rod i gamle værdinormer, hvor det er indiskutabelt, hvad der er ret og vrang. Det ligger i talemåder, i klicheer, i ordsprog, flittigt brugt i daglig tale og her anvendt som overskrift på kapitlerne, der hver for sig er en afrundet historie. Også det gør bogen velegnet til oplæsning, i de første skoleår som på mellemtrinnet - med forskellig målsætning. Den kan selvlæses fra 4. klasse og kan både nytte og fornøje i frilæsning, højtlæsning, litteraturlæsning og temaarbejde ligesom bd.1 Marie på stenbroen (1995).


Jyllands-posten

d. 4. Apr. 1998

By

By

Marianne Gade

d. 4. Apr. 1998