Bøger / faglitteratur

Maritimhistoriske artikler : om kirkeskibe, skippere, sømænd og søkrigsførelse fra 1700-tallet til 1850


Beskrivelse


9 illustrerede artikler om skibe og søfart i krig og fred i 1700- og 1800-tallets Danmark. Indholdet spænder fra kirkeskibe til handelsflådens bemanding og krigsførelsen 1848-50.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2014

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 2. dec. 2014

9 illustrerede artikler om skibe og søfart i krig og fred i 1700- og 1800-tallets Danmark. Indholdet spænder fra kirkeskibe til handelsflådens bemanding og krigsførelsen 1848-50. For videregående historisk interesserede.

Første artikel handler om kirkeskibe ud fra materiale fra fagmanden Fritz B. Jørgensen. Anden artikel er om Jeppe Basse af Bogense som repræsentant for småskipperne og søfarten fra de mindre byer i 1700-tallet. Tredje artikel analyserer bemandingen af Københavns handelsflåde ud fra forhyringprotokoller. Derefter følger man den danske eskadre på Middelhavet i starten af 1800-tallet. Femte og sjette artikel drejer sig om Hans Casper Brandt af Svendborg og brødrene Kruuse fra Korsør, der var de største skibsredere i provinsen omkring år 1800. De tre sidste artikler handler om treårskrigen. Den første er bygget på erindringer af Sophus Waldemar Rasmussen, der var topgast om bord på fregatten Gefion, der gik tabt ved Eckernførde. Afsluttende behandles en kontrovers omkring marineministeren og blokadepolitikken, der var en stor, men hidtil overset dansk succes i treårskrigen. Bogen opererer i udstrakt grad med kilder i fremstillingen og er illustreret med skibe, tegninger og samtidsdokumenter.

Indbydende præsenteret historisk grundforskning på videnskabeligt plan i form af en artikelsamling, der ud fra anvendelse af primærkilder kaster nyt lys på søfarten i den historiske periode.

Emnerne ses ikke behandlet tilsvarende samlet.


Krigsvidenskab.dk [online]

d. 28. juli 2015

af

af

Poul Grooss

d. 28. juli 2015


Fynske årbøger

2016

af

af

Harriet M. Hansen

2016