Individets plads i samfundet og ønsket om at bryde normer er grundlæggende spændende tematikker og til stede i begge skuespil. Målgruppen vil selvsagt være teatergængere og skuespiltrupper, men også den læser, der måske for første gang skal læse et stykke drama, vil være sikret en god oplevelse med disse skuespil.
Begge skuespil foregår i København i 1700-1800-tallet. Martas tema har to parallelle handlingsforløb, hvor en forsker i 2004 skriver om pianisten Salicath og et af hans musikstykker, der adskiller sig markant fra de øvrige - hvorfor? Årsagen opleves i de scener, der udspiller sig i 1874. Salicath komponerer stykket i grosserer Meisners hjem, hvor hemmeligheder og forbudte lyster dominerer. Titlens Marta er tjenestepige hos Meisner, og ligeledes i Natmandens datter er en ung kvinde i fokus. Lovise er født på samfundets bund, men da hun lærer at læse og hører om Rousseaus tanker om ulighed, ønsker hun sig mere af livet end samfundets normer tillader. Sproget adskiller sig særligt i Natmandens datter fra det nutidige. Begge skuespil er vedkommende, velskrevne og en fornøjelse at læse. De kan spilles af henholdsvis 4 kvinder/ 4 mænd, og 3 kvinder/ 5 mænd.
Martas tema har tidligere været udgivet særskilt. Werdelin er måske mest kendt som tegneserieforfatter, men har skrevet flere skuespil, bl.a. kan Boblerne i bækken anbefales.
Anbefalelsesværdige skuespil om stærke kvinder, der forsøger at bryde med den rolle, samfundet har tildelt dem.