Bøger / faglitteratur

Martin Luther Burger King : familielogbog fra præsidentvalget


Beskrivelse


Samlet beretning fra blogindlæggene under navnet Kampagnesporet fra Politikens hjemmeside om en småbørnsfamilies skildring af en to måneder lang rejse gennem det amerikanske præsidentvalg i 2008 - tværs over USA og i hælene på kandidaterne Hillary Clinton, Barack Obama, John McCain m.fl.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2008

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 30. juni 2008

En bog om de nu overståede amerikanske primærvalg, og for alle med interesse for præsidentvalget i november. Titlen kan stå som et budskab om et evigt foranderligt USA med dets mangfoldighed og diversitet. Omslagsbilledet af Obama med forfatterparrets yngste barn på armen må karakteriseres som et foto-scoop. Obama er garanteret "hot" - i hvert fald året ud!.

Sara Trier & Lars Trier Mogensen har på en bil- og familieferie (med 3 børn på 8, 5 og ½ år) fulgt en halv snes kandidater gennem Iowa, New Hampshire, Florida m.v. og undervejs samlet indtryk fra Hillarys, Obamas, McCains m.fl. valgturnéer. Oplægget til bogen er oprindelig udkommet på blog: blog.politiken.dk/kampagnesporet/. Bogen fremstår da også "blog-agtig": korte indlæg, fokus forskydes ofte, digressioner og skift i tid og sted. Det hele undervejs krydret med snak og info om oplevelser undervejs, de voksnes som børnenes.

Se den oprindelige blog og fx kandidaternes hjemmesider. Såvel Obama som Hillary har sat sig "litterære" spor, bl.a. Michael Ehrenreichs Hillary, en amerikansk historie, 2007, Obamas egen Mod til at håbe, 2008. McCain er endnu ikke med på dansk, der kan i stedet henvises til Matt Welchs McCain, the myth of a Maverick, 2007.

En hurtig læst bog om den indledende valgkamp. Nær og umiddelbar "roadtrip"-journalistik med hurtige og derfor også overfladiske udsagn og vurderinger sat ind i en ramme hvor der også er blevet meget plads til forfatterparrets egen færden og oplevelser rundt om i USA.


Jyllands-posten

d. 10. juli 2008

af

af

Dennis Nørmark

d. 10. juli 2008


Kristeligt dagblad

d. 17. juli 2008

af

af

Anna Klitgaard

d. 17. juli 2008