Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Mary Cassatt : fransk-amerikansk impressionist på papir


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Om den amerikanske impressionistiske billedkunster Mary Cassatt (1844-1926), hendes inspirationskilder og teknikker, med gengivelser af en række af hendes grafiske værker og pasteltryk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 2013

af

af

Jette Andreasen

d. 5. mar. 2013

Dette katalog er en fin ledsager til udstillingen på Ordrupgaard, men kan også bruges af den, der vil introduceres til en af de få kvindelige impressionister.

Mary Cassatt (1844-1926) blev kendt som en af Amerikas store kvindelige kunstnere, skønt hun var bosat i Frankrig det meste af livet. Museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark fortæller historien om kvinden, der som kunstner blev opdaget af Degas, og deltog på flere af de berømte impressionistudstillinger i Paris. Udstillingen har fokus på hendes epokegørende grafiske produktion, og 2 kendere af netop grafikken har skrevet katalogets anden del. Alle udstillingens værker er gengivet og de smukke illustrationer af et kvindeligt univers, hvor mor og barn dominerer, viser tydeligt inspirationen fra japanske tryk. Det gælder betoningen af fladen og beskæringen af motivet. Forsynet med oversigt over grafiske teknikker, kort biografi og litteraturliste.

Bogen føjer sig til rækken af fine udstillingskataloger fra Ordrupgaard. Senest om en anden kvindelig impressionist Berthe Morisot, 2012. Der findes ikke andre monografier om Mary Cassatt på dansk.

En informativ og smukt illustreret introduktion til en af de helt store kvindelige impressionister.



Informationer og udgaver