Film / fiction / biografiske film

Mary, queen of Scots


Description


Da Marie Stuart bliver Skotlands dronning, florerer hofintriger, og den katolske Marie lægges for had af protestanter. I England frygter dronning Elizabeth, at Marie også vil gøre krav på den engelske trone. Marie Stuarts regeringstid ender på skafottet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. June 2010

By

By

Ulrich Breuning

d. 25. June 2010

Mary, queen of Scots, 1971 hed ved den danske premiere "Marie Stuart - dronning af Skotland". Der er tale om et historisk kostumedrama, der henvender sig bredt til et publikum, som forstår at værdsætte store skuespilpræstationer på en baggrund af flotte tableauer og skæbnesvangre begivenheder. Da historien om den skotske dronnings endeligt på skafottet er forholdsvis velkendt, er det på grund af disse kvaliteter og ikke for spændingens skyld, at filmen skal opleves.

Da Marie Stuart vender hjem til Skotland efter et royalt giftemål i Frankrig, er det som at lande i en hvepserede. Hun er enke og skal nu være Skotlands dronning. Men hofintriger florerer, den katolske Marie lægges for had af protestanter, og i England frygter dronning Elizabeth, at Marie også vil gøre krav på den engelske trone. Marie Stuart prøver at regere med hjertet, men hun trækker for ofte det korteste strå og ender til sidst under bødlens økse.

Marie Stuarts korte og begivenhedsrige liv (1542-87), fyldt som det er med kærlighedsaffærer, statshemmeligheder og rænkesmederier, er godt dramatisk stof, som fx Schiller og Donizetti har udnyttet i henholdsvis skuespil og opera. Og allerede i 1895 viste en film på et minuts længde hendes henrettelse, men karakteren optræder i et hav af film og tv-serier og er blevet gestaltet af så forskellige temperamenter som Katharine Hepburn (1936) og Sarah Leander (1940) samt i denne 1971-version af Vanessa Redgrave.

Flot, men ofte stillestående og meget snakkesalig.