Medea og hendes børn : en slægtsroman

Det er en stor og varm bog, Ljudmila Ulitskaja her introduceres på dansk med. En bog om mennesker, hun kan lide, i USSR sidst i halvfjerdserne. Handlingens nutid strækker sig over ét år, men da alle de omtalte personer - selv bipersoner - introduceres særdeles grundigt, giver bogen et alsidigt billede af almindelige menneskers liv i hele USSR-området fra ca. århundredeskiftet og op til næsten vore dage. Titlens Medea er en barnløs enke, der bor på den yderste spids af Krim-halvøen. Hun er sidst i tresserne, har et godt job på det lokale hospital og et hus der er stort nok til, at hendes søskendes børn og børnebørn i stort tal kan holde deres sommerferier hos hende nær de berømteste af Ukraines badesteder. Bogen har undertitlen en slægtsroman, og handlingen i sig selv er spinkel, men de enkelte familiemedlemmers skæbner fortælles så kærligt og engageret, at man som læser ikke kan undgå at blive optaget. Det er givetvis en bog, der skal formidles for at blive lånt ud, men den fortjener også formidling.

Read the full assessment