Books / nonfiction

Mekanisk legetøj


Description


Billeder og beskrivelser af mekanisk legetøj udstillet i Den Gamle By i Aarhus og på Holstebro Museum.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Mar. 2011

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 18. Mar. 2011

For kulturhistorisk interesserede læsere, der i de to små bøger får et lille indtryk af en side af dansk plakatkunsts historie og mekanisk legetøj fra gamle dage.

Bøgerne er udkommet i serien Den Gamle Bys lommebibliotek. Trods det beskedne format giver de et udmærket indtryk af de udvalgte plakater og mekaniske legesager. Næsten alle de omtalte plakater i Danske turistplakater stammer fra Plakatmuseet i Den Gamle By. Hovedparten er plakater for de danske byer. Hvert opslag viser en fin fotografisk gengivelse af plakaten med en beskrivende tekst. Bogen giver et indtryk af udviklingen i de danske turistplakater og fortæller om symbolværdien m.h.t. dansk selvforståelse. Mekanisk legetøj viser et udvalg af legetøj fra samlingerne i Den Gamle By og Holstebro Museum. Ikke mindst tysk produceret legetøj er repræsenteret. Af tekst og fotos fremgår det, at legetøjet afspejler både det hverdagsagtige og det eksotiske, og en del af det efterligner voksenverdenen.

Dansk plakatkunst er behandlet i flere bøger, men ikke specielt med fokus på turistplakater. Der er ingen nyere danske bøger om mekanisk legetøj.

Er man fascineret af gammeldags mekanisk legetøj og/eller gamle danske turistplakater, giver de to små bøger et begrænset men overskueligt og repræsentativt indtryk af begge områder.