Den ensomme bodybuilder
Yukiko Motoya (f. 1979)
Emneord
Minder om
Det er som om jeg altid har været her, jeg kan ikke huske andet : digte
Peter H. Olesen (f. 1962)
Sonetter
William Shakespeare
Ingen kunst
Péter Esterházy
Ti amo
Hanne Ørstavik
Flyder i mig
Hedvig Skjerdingstad (f. 1989)
Lykkeligt nær ved at græde : udvalgte danske digte
Fibonacci : digte
Carsten Sindvald
Den kloge Fader Brown
G. K. Chesterton
Skriv mindet i live : en mosaik af stemmer
Klub Bare Skriv
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 22. okt. 2021
af
af
Thomas Olesen
d. 22. okt. 2021
Vil man tages på en lavmælt rejse fra mørket mod lyset, anbefales disse digte.
Korte, centrallyriske digte med et jeg, som betragter sin yderverden (årstiderne, folk, naturen) og taler om sit indre. Det er kendetegnende for digtene, at der ofte er et poetologisk fokus på skrivningens principper. Samlingens første to tredjedele er præget af en overvejende dyster stemning, mens håbet tager over i sidste tredjedel. Således i det lavmælte åbningsdigt, "SIDDER HELT STILLE": "Jeg ler ikke overgivent / Jeg danser ikke / og håber ikke højt / Skriver ikke glade sætninger / Komponerer ikke følsomme strofer (...) Sukker ikke lykkeligt / jeg smiler kun indad / Jeg trækker næsten ikke vejret (...)". Blandt de håbefulde digte er "MUDDER": "Egentlig er jeg lige kommet op / Af mudderet (...) Har klistret min hjerne til med selvhad og psykofarmaka (...) Nu børster jeg / tørre mudderskorper af / Men egentlig er jeg først lige kommet op".
Digtenes indadvendthed er krævende at relatere til, men bevægelsen fra det dystre, passivt objektgjorte ("Jeg er en sten du kaster", hedder det et sted) mod det lyse er dejlig at følge.
Ofte er der et anstrøg af haiku i digtene, både hvad angår sprog og indhold. Sprogligt er der et meditativt-observerende flow, men også indholdsmæssigt synes der at være en forbindelse til haikudigtningens forkærlighed for årstider og observation af naturen. Enkelte gange tages man tilbage til en 80'er-æstetik a la Strunge m.fl.
