Fibonacci : digte

Til læsere af koncept- og systemdigte. En digtsamling baseret på Fibonacci princippet.

Matematikken har før fascineret lyrikere, og i denne digtsamling debuterer musikeren Carsten Sindvald med digte inspireret af Fibonacci- talrækken. Ved hjælp af den matematiske progression der er i Fibonacci-princippet, hvor det næste tal i rækken lægges sammen med det forrige (1,1,2,3,5,8,13 osv.), eksperimenterer Sindvald med sproget. Sindvalds baggrund i musikken fornægter sig ikke, da musikere som Bach og danske Per Nørgård også har benyttet sig af metoden. Når man laver systemdigte, kan det hurtigt blive kunstigt og virke som stiløvelser, da digtene jo skal passe ind i et system. Desværre har Sindvald ikke det bedste greb om sproget, tit virker det lidt tilfældigt hvordan ordene er sat ind, bare de passer ind i systemet. Men der er enkelte digte, der er lykkedes rigtig fint. Rundt om digtene er der mønstre bestående af tal og figurer, der ved første øjekast kunne ligne konkret poesi, men det er bare udsmykning. Flot, men mest bare pynt.

Inger Christensens Alfabet var en af pionererne inden for brugen af Fibonacci-princippet inden for lyrikken. Sindvalds bog er langt fra det niveau. Af andre systemdigtere kan nævnes Hans-Jørgen Nielsen, Svend Åge Madsen og Per Højholt.

En smal digtsamling, der ikke er videre mindeværdig i forhold til de andre forfattere, der har prøvet kræfter med systemdigte.

Læs hele vurderingen