LSN strør ikke om sig med lyrikudgivelser, den seneste, Grinetilmiddag og andre digte, udkom i 1989. Lader digteren således sjældent høre fra sig så modsvares det fint af hans tekster idet de rummer et stærkt islæt af noget stramt og tilknappet, en vis distance i det digteriske univers. Men et univers der med en enkel og solid sproglig bevidsthed eksempelvis kredser om dagens start, om døgnets evige rytme. Med stærkt sansede billeder og med en egen fortættet stemning præsenteres lag for lag: teenageren der forsinket buldrer ned af trapperne, bilkøerne om morgenen med deres indbyggede og iboende afmagt, determineret af gentagelse, isolation og hvem ved med kimen til desperation og endelig den forpligtethed og det ansvar som vi alle må påtage os når "Dagen begynder/ med det lys/ der os skygger/ til mennesker". Stramt og fragmenteret og som enkeltstående snapshots fra en ikke ukendt virkelighed. Holdt i en stil og et toneleje der forbliver intakt samlingen igennem og hvor bl.a. kærlighed, smerte og illusion eksponeres sprogligt stringent og raffineret. Tekster som tåler at blive læst og måske især genlæst. LSNs lyrik åbner sig ikke altid for læseren lige ved allerførste øjekast, men den anbefaler sig på sin egen vel nok lidt reserverede og eksklusive facon.