Bøger / faglitteratur

Metakognition, selvregulering og konsolidering : fra teori til praksis


Beskrivelse


Træning af elevernes kognitive kompetencer og støtte til selvreguleret læring og konsolidering er hovedhjørnestenen i denne bog, der kommer med et bud på sammenhængene mellem organiseringen af undervisningen og elevernes læring.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. feb. 2017

af

af

Boy Olesen

d. 8. feb. 2017

Træning af elevernes kognitive kompetencer og støtte til selvreguleret læring og konsolidering er hovedhjørnestenen i denne bog, der kommer med et bud på sammenhængene mellem organiseringen af undervisningen og elevernes læring. For lærere, pædagoger i skolen, ledere, studerende og politikere.

Viden og kompetencer bliver anset som den væsentligste dynamo til værdiskabelse og selvrealisering. Det vigtigste er at lære eleverne at lære i grundskolen, da der i det videre uddannelsesforløb er begrænsede undervisningsressourcer, og dermed øget behov for at kunne klare sig på egen hånd, selvregulering. Eleverne skal lære at reflektere over egen tænkning og læring, og på den måde blive bevidste om læringsstrategier. Læreren skal sørge for at undervisningen bliver bearbejdet (konsolidering af læring). Bogens tre hovedbegreber (som titlen) forklares og begrundes i en praksisnær hverdag. Et kapitel behandler betydningen af forforståelse for at sikre konsolidering af læring. Læringsstrategier bliver forklaret og eksemplificeret.

Bogen er meget relevant i undervisningsverdenen, og ikke mindst grundet skolereformens fokus på læring. Bogen er tilvejebragt bl.a. ved et samarbejde med en folkeskole, hvilket får teori og praksis til at gå fint sammen. Velskrevet bog, nem at gå til, og opdelt så den er anvendelig på forskellige måder.

Kan sammenlignes med Dybdelæring i skolen.