Gerald Durrell, 1925-1995, tilbragte fem barndomsår på Korfu, hvor han udviklede sin interesse for natur og zoologi. Det blev til denne Korfu-trilogi, som er humoristiske, evigunge fortællinger. For alle, der sætter pris på velskrevet humor.
I 1935 forlader 10-årige Gerald og hans familie Englands tågede kyster og bosætter sig på solskinsøen Korfu. Her møder de en kultur, der passer fint til familiens excentriske livsform, hvor der ustandselig opstår uventede, morsomme og groteske situationer. Samtidig udvikler han sin interesse for naturvidenskab på ekspeditioner rundt om på øen. Det bliver til fem lykkelige år, inden krigen tvinger familien hjem til England. De tre bind udgør en trilogi, originaludgaverne er fra 1956, 1969 og 1978.
De tre bind kan læses uafhængigt af hinanden. Der er ingen fremadskridende handling - bøgerne består af episoder, der fungerer som afsluttede fortællinger, så man behøver ikke læse fortløbende. Durrell er en god fortæller, sproget er læsevenligt, stilen humoristisk og værket har for længst fået status af nyklassiker.
Bøgerne er kommet i flere udgaver, jeg har sammenlignet med dem fra 1970'erne, og de er både slidte og trætte. Desuden er typografien nu blevet bedre. Bøgerne er selvbiografisk fiktion, men jeg vil alligevel sammenligne med fx Humlen ved det heleFluefælden og Fluefælden, som også er velskrevne, humoristiske bøger med hjerte for naturvidenskabBøgerne er kommet i flere udgaver, jeg har sammenlignet med dem fra 1970'erne, og de er både slidte og trætte. Desuden er typografien nu blevet bedre. Bøgerne er selvbiografisk fiktion, men jeg vil alligevel sammenligne med fx Humlen ved det hele og , som også er velskrevne, humoristiske bøger med hjerte for naturvidenskab.