For den politisk interesserede er her en danskers beretning om Ruslands aggression mod Ukraine. Med prosatekst og haikudigte. Stærke sager!.
Bjarne Kim Pedersen har af flere omgange været i Ukraine. Denne bog er hans personlige beretning om mødet med det krigshærgede land og dets stolte befolkning. Først er der en prolog om en kvinde, der som en af mange tusinde demonstranter er med til at få afsat den korrupte præsident, Viktor Janukovitj. Senere besættes Ukraine af Rusland, og kvinden smides i et russisk fængsel, stik imod Génevekonventionen. Herefter gives der udtryk for forfatterens indignation over ukrainernes situation i en række politiske haikudigte. De danske tekster er gengivet på engelsk og ukrainsk. Dedikeret til den ukrainske pilot, Nadia Savchenko.
Bjarne Kim Pedersens haikudigte er en glimrende personlig og litterær skildring af krigen i Ukraine, og der er tale om en stærk bog, der agiterer for en politisk sag. De indledende og afsluttende prosatekster fungerer godt som perspektiverende ramme rundt om haikudigtene.
Kan suppleres af fagbøger og biografier om Ukraine, fx Andrej Kurkos personlige beretning om Maidanopstanden i Kiev i 2014, Den ukrainske dagbogUkraine i spændingsfeltet eller Jens Jørgen Nielsen bog om Ukraines historie, Ukraine i spændingsfeltetKan suppleres af fagbøger og biografier om Ukraine, fx Andrej Kurkos personlige beretning om Maidanopstanden i Kiev i 2014, Den ukrainske dagbog eller Jens Jørgen Nielsen bog om Ukraines historie, .