Bogen indeholder en række essays, der med udgangspunkt i det at gå, reflekterer over livet. For læsere med interesse i vandring og refleksioner over livet.
Helle Bertrams tredje bog handler om at gå. I de første essays ridser hun sin egen praksis op for det at gå, og fortæller om sine vandreruter i det sydsjællandske. I de følgende 8 essays bruger hun gåturen som katalysator for refleksioner over livet. Tematikkerne kommer godt omkring kærlighed og skilsmisse, sygdom, venskab, smerte og skrivepraksis. Naturen er i centrum side om side med vandringens praksis.
Helle Bertrams "Spor - essays om at gå" har begge ben på jorden. Der er en god balance mellem vandringens æstetiske og praktiske egenskaber og refleksionerne over forfatterens liv. I det sidste essay går forfatteren en smule længere ind i bogens underliggende tematik, at det at skrive er det samme som det at gå. Samtidig kobler hun bogen op på sin tidligere udgivelse Kort I sin fineste form er essayet som genre et paradoks, og det formår bogens sidste essay at vise i denne vidunderlige konstatering: "Det er en umulighed at gå og skrive samtidig", netop fordi "Der tegner sig et kort, der tegner sig en vej" mens der læses.
Hvis man vil læse mere om det at gå i sammenhæng med skrivning, det personlige og det essayistiske, bør man læse Tomas Espedals Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv.