Psykolog Mirjam Capelle har altid vidst, at hun har en jødisk familiebaggrund, men hun har også haft en fornemmelse af, at der hviler en mørk skygge over hendes liv. Det forsøger Capelle at finde baggrunden for ved at fortælle om sin slægts historie. En gribende historie om at forlige sig med familiens traumer og finde sin egen identitet.
I denne slægts- og erindringsbog fortæller psykolog Mirjam Capelle (f. 1966) om den fornemmelse af at føle sig anderledes, hun altid har haft. Allerede som barn kunne hun mærke, at ikke alt blev fortalt, og at noget lå skjult. Mirjam Capelles mor nåede at flygte med sine forældre til Sverige i august 1943, mens hendes oldefar overlevede det frygtelige ophold i Theresienstadt. Men også de foregående slægtsled oplevede forfølgelser, og det ligger dybt i bevidstheden hos fx Mirjam Capelles mor. Under et ophold i Israel sammen med andre unge fik Capelle for første gang følelsen af at høre til et sted, men den religiøse pigeskole bliver dog valgt fra, og Capelle fortsætter sin åndelige udvikling i Danmark.
Mirjam Capelle fortæller i et rørende og smukt poetisk sprog om sin forsoning med sig selv og de traumer, der har hvilet over slægten. Capelles religiøse søgen, der ender med hendes kristne dåb, er også meget vedkommende at læse.
Af nyere bøger, hvor andre fortæller om deres jødiske baggrund, kan henvises til Martin Krasniks Fucking jøde!Min egen historie eller Morten Things Min egen historieAf nyere bøger, hvor andre fortæller om deres jødiske baggrund, kan henvises til Martin Krasniks Fucking jøde! eller Morten Things .