Von Haven deltog i Carsten Niebuhrs arabienekspedition. Han havde studeret teologi og orientalske sprog, og skulle, ud over sproglige iagttagelser, skaffe manuskripter og studere inskriptioner. Som den første af ekspeditionens deltagere bukkede han under for sygdom maj 1763. Han efterlod sig videnskabelige notater og den nu for første gang udgivne rejsedagbog foruden en rapport fra den rejse han og Niebuhr foretog til Sinai-halvøen, et af de vigtige mål for ekspeditionen. Størstedelen af rejsedagbogen har han gennemskrevet, men ikke forberedt til udgivelse, den sidste del er kun en kladde og fører helt frem til dagen for von Havens død. Rejseberetningen er fuld af godt sete detaljer og giver et indtryk af rejsens forløb og forskellige forhold han har iagttaget undervejs. Desuden omtales flere konflikter blandt ekspeditionens deltagere. Thorkild Hansen har i Det lykkelige Arabien ikke nogen særlig venlig omtale af von Haven. Rejsedagbogen er flot boghåndværk, den er illustreret med skitser og notater af von Haven og nogle relevante samtidige stik. Som indledning er der oplysninger om von Haven, hans rolle i ekspeditionen og om hans manuskripter. Opklarende noter, men ellers ingen forklaringer. Målgruppen er fortrinsvis forskere og måske nogle få andre der er blevet interesseret ved at læse Carsten Niebuhrs nyligt oversatte rejseberetning.