Christine Nøstlinger har tidligere i sin omfattende produktion beskæftiget sig med dyr, bl.a. i En kat er ingen sofapude fra 1983. Pigen Mini på syv år lider den hårde skæbne at have et parforældre, der mener, at det at bo i lejlighed ikke kan forenes med husdyr. Ikke engang en guldfisk kan accepteres. På sin skolevej stifter hun bekendtskab med en kælen kat - Miv - og dens gamledame. Da den gamle dame bliver syg, og Miv trues af kattepensionatsskæbnen, trodser Mini sine forældre og tager katten med hjem. De er ubøjelige, så Mini er nødt til at blive logerende hos Bedstefor at kunne beholde Miv. Trods hjemve holder hun stand, og heldigvis kommer forældrene til fornuft og viser, at de alligevel har et hjerte, som Mini selv udtrykker det. En selvlæsningsbog, der vilrøre de 8-9-åriges hjerter. De vil blive indigneret på Minis vegne, vil lide med hende, mens hjemveen plager og glæde sig over forældrene, der kommer til fornuft. En af Christine Nøstlingerssædvanlige børnesolidariskehistorier. Typografien er stor og åben, og korte sætninger dominierer sproget. Bogen er illustreret med mange sort / hvide tegninger, der flere steder aktivt indgår iteksten. Fin bog til begynderlæsere, der gerne vil have en'rigtig'bog.