Et skuespil der beretter om nogle menneskers mistrøstige liv under jorden i en fremtid uden håb. En godhjertet dreng dukker op, og han er måske det mirakel, de venter på. For dramainteresserede.
Drama hvor handlingen foregår i en fremtid, hvor en lille gruppe personer, Flora, Lotta og Alfred lever nøjsomt i en hule under jorden med sparsomt lys. Personerne småskændes og stemningen er dårlig, indtil drengen Otto materialiserer sig for dem som en frelserskikkelse og skaber håb med sin godhed. Den ældre Flora dør og overlader en lykkesten til Otto, der på grund af sin renhed får den magiske sten til at realisere alle ønsker. Den luskede Alfred presser Otto og prøver at lokke stenen fra ham, men den holder op med at virke. To mystiske væsener, Caspaar og Cleus, og Floras ånd kommer Otto til hjælp og skaber håb for fremtiden. Stykket er for 4 personer i 60 minutter.
Historien befinder sig mellem realisme, dystopi og helgenspil. Den minimalistiske atmosfære skeler ikke til, hvad der er virkelighed, fantasi og mytologi. Som læst tekst er det noget tyndt og personerne for skitseagtige til at fænge. Man mangler den visualisering og atmosfære, der får en dramatekst til at få læseliv.
Der er noget Dario Fo fx i hans Skrøner og noget Line Knutzon i "Miraklets" groteske univers - dog uden deres humor.